Hvad er normalt efter du har mistet?

Hvad er normalt efter du har mistede en der stod dig nær?

Normalt er, at have tårer der venter bag ethvert smil, når du indser en vigtig person mangler ved alle de vigtige begivenheder i din families liv.

Normalt er, at forsøge at beslutte hvad du skal tage med på kirkegården til fødselsdage, jul, nytår og påske.

Normalt er, at tænke om du overhovedet kan overskue at tage på kirkegården.

Normalt er, at føle at du ikke kan sidde et minut uden at rejse dig og skrige, fordi du bare ikke kan sidde noget igennem mere.

Normalt er over tænke, fordi tusind af, hvad nu hvis’er og hvorfor havde jeg ikke, går gennem dit hoved konstant.

Normalt er, at gennemleve dødsdagen igen og igen i dit hoved, og du gør alt hvad du kan for at få det til at gå væk.

Normalt er, at tænde for tv’et eller radio, når du kommer hjem for at få støj, fordi stilheden er så øredøvende.

Normalt er, at nogle er bange for at nævne ham/hende du har mistede.

Normalt er, at sikre dig, at andre ikke får lov til at glemme ham/hende.

Normalt er, at indse at du græder indvendig hver dag.

Normalt er, at når begravelsen er overstået forsætter alle andre med deres liv, mens du forsætter med at sørge over vores tab resten af livet.

Normalt er, at sorgen og savnet ikke forsvinder, selv efter der er gået uger, måneder og år, den bliver ikke bedre, men anderledes, og vi bliver bedre til at håndtere og skjule den.

Normalt er, at spørge Gud hvorfor han tog lige præcis ham/hendes liv, i stedet for dit, og om der overhovedet findes en gud.

Normalt er, at du aldrig ville komme over dit tab, hverken på en dag eller en million år.

Normalt er, at have psykologer som der er enige med dig i at du aldrig virkelig ville komme af med smerten, og at der ikke er noget de kan gøre for at hjælpe dig. De ville ikke kunne bringe ham/hende tilbage, som ville være det eneste der kunne fjerne smerten.

Normalt er, at være utålmodig med alt og alle undtagen andre der er ramt af den sorg.

Normalt er, at tage piller, og forsøge ikke at være ødelagt hele dagen, fordi du har fået af vide dit mentale helbred afhænger af det.

Normalt er, ikke at lytte til folk der sammenligner noget i deres liv med dit tab, medmindre de også har mistede på samme måde. Intet kan sammenlignes.

Normalt er, at glemme alle de ting der er blevet normalt for dig at føle, så alle omkring dig tror at du er normal, igen.

Normalt er, at gemme alle de ting, der er blevet “normalt” for dig at føle, så alle omkring dig tror, at du er “normal”.

Hvad er normalt?