Når angsten tager overhånd

Året der gik 2016

Året der gik 2016

Jeg hopper sku lige med på bølgen igen i år!

Mit 2016 har nok været det dårligste, men samtidig et af de mest lærerige år i mit liv.
Jeg kunne også sige det har været et af de bedste år, hvilket det faktisk også har været. Men jeg synes det er så kliché. Alle mine 24 har været udemærket, trods nedtur.

Mit år startede faktisk fantastisk ud. Jeg levede livet som en ”dronning”, hvis jeg selv skal sige det. De første 3 måneder af 2016, kunne ingen eller intet pille mig ned.
I det jeg rammer en total økonomisk nedtur. Ikke nok med det oplever jeg i marts måned noget som jeg ikke troede jeg skulle opleve igen. Svigt.
Svigt er noget af det der gør aller mest ondt. Da min far begik selvmord tilbage i 2013, følte jeg et ufatteligt stort svigt. Den eneste mand i mit liv jeg altid har kunne regne med. Ham jeg altid kunne stole på, følte jeg havde svigtet mig. Var jeg, min bror, eller min mor, ikke værd nok at leve for? Ugen inden han døde, lovede han mig at han aldrig ville begå selvmord. Det var et ENORMT svigt mentalt. Jeg har faktisk aldrig udgivet et indlæg, der KUN omhandler min fars selvmord. Hans situation, og hans oplevelse med systemet i Danmark. Måske det var på tide?

Anyways. Uden at udstille nogen med navn. Hvilket jeg aldrig kunne finde på. Så har jeg jo denne her eks kæreste. Faktisk den eneste kæreste jeg nogensinde har haft. Vores forhold gik i stykker forrige år i november, mener jeg. Hvilket var hårdt. Men vi så stadig hinanden on/off. Også i 2016. Han valgte at være et røvhul overfor mig omkring marts. Han fandt pludselig sammen med en af mine ”veninder”, som et par måneder inden havde givet udtryk for at en fyr aldrig skulle komme imellem os, og at hun aldrig ville kysse med ham. Det gav hun lige præcis udtryk for fordi jeg satte spørgsmålstegn omkring hende og ham. Jeg prøver at komme over det. Det var svært, men jeg følte faktisk at jeg kom videre. Det var bare røvtur, når vi alle boede i samme by. Tanken om at jeg kunne støde ind i dem gjorde mig vanvittig. Alt imens jeg faktisk lægger det bag mig, møder jeg spontant en ekstremt dejlig fyr. Eller det troede jeg han var. Jeg faldt overraskende hurtigt for ham, og jeg brugte meget tid med ham. Det fortæller jeg selvfølgelig mine aller bedste venner om. De var glade på mine vegne. Specielt en var rigtig glad på mine vegne. Jeg tog hende endda med hjem til ham et par gange. Hvad jeg ikke vidste var at hun kunne finde på at være sammen med ham. Være sammen med ham som i at have sex med ham. Faktisk en aften jeg skal sove ved ham. Jeg kysser ham faktisk godnat få timer efter de havde været sammen.
Det der skete faktisk kun 1-2 måneder efter det med min eks kæreste, og ”veninde”.
Spørg mig lige om jeg følte mig bollet i røven. Beklager sproget. Men helt ærligt. Jeg kunne slet ikke forholde mig til hvad der foregik.
Jeg følte mig SÅ svigtet. Jeg var så ked af det og sur på samme tid. Faktisk mest sur. Ingen af dem er en del af mit liv dagen i dag, og bliver det nok aldrig igen. Den eneste jeg føler for at give et high five, er min eks kæreste. Jeg havde behandlet ham som trash mange gange inden han gik fra mig, så den sad som fortjent midt i face da jeg fandt ud af det. I kan læse mere om mit mislykkede forhold lige her.

Det var virkelig røvtur. Jeg tror aldrig jeg har følt mig så lille før. Øv hvor var det to lorte situationer at være tvunget til at forholde sig selv. Men sådan var det, og sådan er det.

Ikke nok med det dumpede jeg min Kostvejleder eksamen tilbage i maj. Det ovenstående skete i marts/maj. Det var lige prikken over i’et til at bægeret flød over. Det jeg elsker aller mest, dumpede jeg i. Jeg havde misforstået Kostplanen i case opgaven, og havde generelt ikke styr på hvad jeg skulle have styr på til selve den mundtlige eksamen.
Heldigvis bestod jeg den skriftlige og mundtlige eksamen måneden efter.

De efterfølgende måneder indtil nu, har været ret kaotiske faktisk. Jeg festede rigtig meget efter alt det der skete. Det var lidt en flugt fra virkeligheden for mig. Jeg havde svært ved at forholde mig til det. Jeg kunne selvfølgelig ikke blive ved med at feste, så jeg prøvede lidt at få mit liv tilbage, hvis man kan sige det sådan. Jeg fester stadig, bevares. Dog ikke i samme omfang.

Det krævede ”sjovt nok” mange pep talks fra familie og venner. Jeg havde ret svært ved at rejse mig op igen. Og så vidste jeg sjovt nok heller ikke hvem jeg turde stole på. Det ved jeg heldigvis dagen i dag.

Jeg holdte efterfølgende en vanvittig 24 års fødselsdag. En aften fyldt med dem der elsker mig. Det var virkelig skønt.

De sidste måneder i 2016, har jeg brugt på studie, eksamener, og arbejde. Jeg haltede en del efter i forhold til begge dele, og gør det faktisk stadig. Såå jeg havde/har stadig en del at indhente inden året er omme.

Jeg har også været så heldig at være blevet en del af træningscenteret BC-Gym. Aabenraa’s hyggeligste træningscenter. Et center hvor der vitterligt er plads til ALLE! 🙂 Jeg er tilknyttet kostvejleder dernede, såå hvis du har brug for en kostvejledning, en kostplan, eller et forløb, så hiv fat i mig. 😀
Ellers så kan jeg altid kontaktes på mail amstaub@jubii.dk eller på 26427491

2016 har også været det år jeg er kommet tættere på min storebror. Jeg og ham har altid haft et anspændt forhold til hinanden. Han er dog også en del ældre end mig. Men vi er kommet meget tættere på hinanden, hvilket jeg er ekstremt glad for!

Jeg har mistede få veninder i løbet af dette år. Veninder som jeg troede at jeg faktisk aldrig skulle leve uden. Veninder som har været der i tykt og tyndt. Men måske det har været meningen. Who knows.

Jeg er til gengæld også blevet ekstremt tæt med specielt 2 mennesker. De var faktisk ikke rigtigt andet end bekendte inden i starten af 2016. Jeg kan slet ikke forstille mig et liv uden dem nu. De har godt nok hjulpet mig op mange gange. Og så lytter de altid på alt mit lort. Jeg er typen der ringer for at fortælle sådan ca alt ting, og de lægger glædeligt øre til, ligesom mine andre venner. Det kræver alligevel tålmodighed at være tæt på mig, såå lige et kæmpe skulderklap til jer. Hah. Også til mine andre fantastiske venner. Jeg har faktisk en del venner jeg deler sådan ca alt med. Venner som også tør fortælle mig når de synes jeg er en idiot. Hvilket jeg vægter højt! En rigtig ven fortæller dig hvad du har brug for at hører, når du ikke gider hører det. Ikk misforstå mig, men det er bare så vigtigt at ens venner ikke taler en efter munden. Især i hårde tider. Jeg føler mig faktisk ret priviligeret i forhold til at have dem tæt på. Tænk sig at de gider bøvle med mig. Jeg er nemlig ret umulig, ret tit. Jeg er typen der har brug for at få en opløftende virtuel lussing engang imellem faktisk. Det klare de meget godt individuelt. Jeg er også typen der laver flere aftaler oveni en, hvilket godt kan sætte deres pis i kog, men de ved at jeg ikke gør det med min gode vilje. Jeg er udover det også god til at glemme en aftale. Jeg har tit mange bolde i luften, hvilket godt kan få mig til at sætte min telefon på lydløs, og tage en lur i stedet for at tage stilling til eksempelvis et par aftaler oveni hinanden. Nu lyder jeg som en rigtig dårlig ven, men det er jeg altså ikke. Jeg ville gå igennem ild og vand for dem der står mig tæt, hvilket de ved. Jeg ved selv hvordan det er at blive svigtet, så jeg kunne aldrig finde på at svigte dem der står mig nær. Aldrig. I hvert fald ikke i en god mening.

Kan i huske mit selvmordsforsøg? Det var også i 2016. Jeg prøvede på at hænge mig selv, hvilket var et split sekund for at lykkedes for mig. Det var en kæmpe øjenåbner for mig. Jeg er evigt taknemmelig for at det koksede. Det kan i læse mere om lige her.

2016 har i bund og grund været et lærerigt år for mig på mange punkter. Mon 2017 også bliver det? Jeg satser i hvert fald det bliver et godt år.

Jeg har faktisk ikke de helt store planer for 2017. Jeg håber min virksomhed bliver ved med at vokse sig større, og jeg håber at jeg en dag kan leve kun af den. Det kunne jeg i princippet også godt nu. Men jeg nævnte en økonomisk nedtur i starten af dette indlæg, som gjorde/gør at jeg ikke kan. For at gøre det kort, havde jeg svært ved at adminstrere lige pludselig at have så mange penge i hånden. Som skrevet levede jeg som en ”dronning”. Hvilket jeg stadig gør til tider. Men jeg ser heldigvis positivt på det. Det gør dem omkring mig også, hvilket hjælper gevaldigt på det.

2016 har i hvert fald sat sine spor. De første 6 måneder har budt på gråd, råb, skrig, og tårer. De sidste 6 måneder har budt på smil og grin. Det byder de næste 12 måneder forhåbentligt også på, altså smil og grin.

Lige et hurtigt, men fra hjertet TAK til alle jer der kommer hen og hilser på mig. Det betyder mere end i tror. Det er meget muligt at jeg ligner og snakker som en lille fortabt pige, når i hilser på, og stiller mig spørgsmål, men det er simpelthen fordi jeg bliver så genert. Haha. Lige så stort tak alle jer der følger med. Tak for jeres beskeder og mails. Selvom jeg er langsom til at svarer, eller måske ikke får svaret, skal i vide at jeg læser alt i skriver til mig. Uden jer er det jeg laver meningsløst. Så tak. TAK til alle minder kunder og mine klienter. At hjælpe jer hjælper mig. Jeg har ikke ord for hvor glad jeg er for at have været/er en del af jeres liv.

Læg mærke til de mange ‘Haha’ i dette indlæg. Haha fordi at jeg har lært at tage det hele med et smil. Selvfølgelig smiler jeg ikke, når jeg tænker tilbage på de negative ting. Men jeg har lært at skubbe dem ud af hovedet. Jeg er kommet videre. Hvilket er det vigtigste.

Vi ses i 2017.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når angsten tager overhånd