Jeg har brugt for lang tid på at hade mig selv

Forhelvede hvor har jeg brugt ALT for lang tid på at hade min krop. I kender det helt sikkert, jer der har brugt uendeligt meget tid på at hade jer selv. Jeg skriver jer selv, fordi at når man bruger tid på at hade sin egen krop, hader man på samme tid sig selv. Fordi ??Når jeg ikke er tynd, er jeg ikke god nok.?? Jeg har brugt ADSKILLIGE år på lige præcis at sige dét til mig selv. Jeg har vejet 25 kilo for lidt. Og jeg har vejet 25 kilo for meget. Jeg har løbet mig selv halvt ihjel. Og jeg har været ekstremt doven. Jeg har sprøjtet afføringsmidler op i røven på mig selv. Og jeg har brækket mig i lange baner. Jeg har spist et utal af slankepiller. Farlige og ufarlige. Jeg har spist 800 kcal om dagen. Og jeg har spist 5000 kcal om dagen. Alt dette startede da jeg var 13 år. Jeg husker mine forældre var SÅ nervøse for mit helbred. På et tidspunkt vejede jeg til sidst nemlig 45 kilo. Men det kunne jeg selvfølgelig ikke selv se. Hver gang at jeg er gået i gang med et vægttab, har jeg ALDRIG haft en stop knap. Det kunne ikke blive vildt nok. Det er det helt samme med mit løb. Jeg har løbet siden jeg var 13 år. Men UDEN balance. Så hed det 10 km hver dag i et år. Eller 1 år uden løb, overhovedet. Balancen har altid været ikke eksisterende. Men den har jeg så småt fundet. Den har været eksisterende hos mig i lang tid, efterhånden. Men jeg kan stadig fucke min egen hjerne op til tider. Men det sker dog ikke så tit mere. Jeg kan sagtens spise mere end jeg måske har behov for nu, uden at hade mig selv bagefter. Lige så vel som jeg kan gå en uge uden at løbe, UDEN at hade mig selv. Og jeg kan tage på, UDEN AT HADE MIG SELV. Det er nok det største der er sket, på den horisont. Jeg vejer 10 kilo mere end jeg gjorde sidste år. Det har jeg dog heller aldrig lagt skjul på. Det er sku lidt svært ik?. Hæhæ. Det kan jeg godt slå mig selv i hovedet med engang imellem. Fordi det kan godt irritere mig lidt. Men hvis det er noget jeg ville ændre på, så ved jeg jo godt hvad der skal til. Jeg elsker at kostvejlede andre, lige så vel som jeg har lært at kostvejlede mig selv. Men jeg nægter at sulte mig selv. Og jeg nægter at løbe mig selv ihjel, igen. Jeg ville spise hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Og jeg ville løbe, når jeg har lyst til det. Jeg tror aldrig jeg har haft det bedre med min krop, som jeg har det lige nu. Hvilket ikke skal fortolkes som som et af de der opslag, der omhandler at ?DET ER OK AT VEJE FOR MEGET.? Det er dog helt okay! Men det er ikke DET jeg mener, i forhold til dette opslag. Det sidste år har jeg fundet ud af, af det ikke ændre min personlighed, at jeg har taget på. Det gør mig ikke til et dårligere menneske, at veje mere. Jeg er helt den samme, som jeg var for 10 kilo siden. Mine bukser er lidt svære at knappe, bevares. Men skal 1 par bukser bestemme hvordan jeg har det med mig selv? Hell no. Hvid feder, siger de ?kloge?….. Men jeg er all in på hvid i aften. Hvide jeans, hvid tunika, og grå/lilla/hvis pels. Jeg føler mig lidt som Peter plys i en bleg udgave lige nu. Både fysisk og mentalt. Kunsten ved at være lykkelig, er at gøre sine glæder enkle. Citat: Plys. End.