Depression vs Livsstilsændring

Godmorgen y’all <3  Lige en lille (læs: lang) tanke, herfra mig, og min tidligt aktive hjerne.

Depression vs Livsstilsændring… Jeg synes på mange måder kan sammenligne en depression, med en livsstilsændring.

Da jeg mistede min far for godt 3 år siden, væltede min verden ikke ”kun” fordi han døde. Min verden væltede fordi jeg følte, han valgte mig fra. Min far begik selvmord. Det var egentligt ikke fordi det var mest deprimerende at han døde. Det der var mest deprimerende var, at han var deprimeret, og ikke kunne overskue sit liv mere. Han sagde stop for noget, jeg ikke havde kontrol over. Små ting efter hans død, så som at bilerne kørte på vejene, mennesker smilte på gaden, det gjorde mig deprimeret. Hvordan kunne hele verden gå videre, når jeg ikke kunne tage et skridt videre. Jeg endte i et sort hul, med en stor fed depression hængende henover mig. Jeg havde ingen ide om hvordan jeg skulle rejse mig op igen. Jeg isolerede mig selv. Jeg flyttede hjem til min mor. Jeg tog afstand fra alle der elskede mig. Jeg kunne ikke overskue nogen, eller noget, for den sags skyld. Jeg savnede min far. Jeg savnede mig selv. Jeg var et split sekund fra at gøre det samme, min far gjorde.

Hvordan kom jeg ud af depressionen?

Det kom jeg aldrig rigtigt helt. Det kommer jeg nok aldrig, helt. Jeg gav mig selv tid til at sørge, og jeg gav mig selv tid, til at komme ovenpå. Jeg fandt meningen med livet, i det sekund jeg valgte at tilgive min far. Ja ja, det lyder alt sammen fornemt, ikk? Det er det langt fra. Jeg har stadig dage, hvor jeg har lyst til at grave min egen grav, men jeg gør det ikke. Jeg føler mig trods alt sindssygt priviligeret, glad og lykkelig.
For 3 år siden, troede jeg aldrig jeg ville nå til hvor jeg er i dag. Det kan jeg kun takke mig selv for.
Jeg er ked af at sige det, men en depression kan ingen hjælpe dig ud af. Ingen psykiater, psykolog, læge whatever. Du behøver ikke snakke med en der har læst i en bog og studeret i utallige år, for at få gode råd. En psykiater og en psykolog, har en masse fagligt viden, bevares. MEN, fagligt viden kan ikke bruges den aften, du sidder i sofaen, hvor dit største ønske er at ejede en pistol, så du kunne skyde hovedet af dig selv. Det er KUN dig selv der kan hjælpe. Du kan få medicin, bevares. Det tager dog kun toppen af isbjerget. Giv dig selv tid. Brug alt den tid du har brug for. Snak om hvordan du har det, med dem der elsker dig. De elsker dig, selvom du føler dig ligegyldig og ubrugelig. Tro mig, du er elsket. Din familie og dine venner ville gerne høre på dig, selvom du føler dig som en belastning, hver gang du åbner munden. Husk det.

Jeg ser på en depression, som jeg ser på en livsstilsændring.

En depression kræver tid, kampe, blod, sved og tårer. Det gør en livsstilsændring også.
Du kommer til at falde af hesten mange gange. Du har lyst til at give op. Men, du giver ikke op. Hver gang du har lyst til at give op, tager du nemlig kampen op igen, hvilket gør dig til et endnu sejere menneske, end du er i forvejen. Falder du af hesten dagen efter igen, og føler dig for 10 gang uduelig, rejser du dig op, lige præcis som du har gjort de andre 10 gange, fordi det er sådan du gør. Det er sådan du er. Du kæmper, selvom du ikke orker.
I det sekunder du acceptere et nederlag, lige så vel som du acceptere du vinder, er du på rette vej.
Indebære din livsstilsændring et vægttab, så LOV MIG at du blære dig! Især overfor dine venner, og din familie. Fortæl dem du har tabt det forbandede første kilo! De ville gerne høre på dig. Du må gerne fortælle dem, hvor stolt du er af dig selv. Du har alle de rigtige grunde til at være stolt, af dig selv.

Det tager tid at finde sin egen balance. Det kræver i nogens tilfælde en helveds masse kage, og en masse junkfood. Sådan er det bare! Har du brug for at spise 5 vingummier hver dag, så er det lige præcis det du skal gøre.
At være sund omhandler ikke en six pack eller en total trimmet krop. Du skal ikke stille op i bikini fitness, eller skal kunne løbe et maraton, for at være sund. At være sund omhandler i bund og grund at din fysisk og din psyke arbejder sammen. Det er så vigtigt at have sig selv med psykisk, under en livsstilsændring, lige så vel det er vigtigt at have sig selv med fysisk.
Det tager tid. Husk at give dig selv lov til at tage den tid, du tar’!
Den dag du lære at elske dig selv, trods utallige ‘Jeg orker det ikke’, har du fundet vejen mod et sundere jeg. Jeg gentager: Du må gerne være stolt af dig selv. Husk det.
Det er ufatteligt hårdt, at sidde en aften, med ordet vægttab plantet forrest hovedet, i det ‘junkfood, slik og kage’ er de eneste ord der i det sekund, giver mening for dig. Du tænker: Skal jeg hente den kage i skabet? Skal jeg bestille en pizza? Skal jeg, skal jeg ikke?
Du ender med at gøre det, hvilket efterfølgende resultere i at du slår dig selv i hovedet og tænker: Jeg skulle ikke have gjort det.
MEN, hvorfor skulle du IKKE have gjort det? Hvorfor sætter du begrænsninger for dig selv, og dit behov? Selvfølgelig skulle du gøre det.
Den dag du accepter at du spiser en pizza, eller en kage i ny og næ, den dag er du på rette kurs. Det er sundt, at give sig selv lov til at nyde. Du er sund, den dag du giver dig selv lov. Den dag du giver dig selv lov, kan du med et smil på læben: Krydse livsstilsændring af, og give dig selv et high five. Tillykke, du har fundet din helt egen balance ??

En depression tager tid, og når du endelig er ude på den anden side, og ser tilbage, så giv lige dig selv et kæmpe high five. Der er ikke mange der kommer levende ud af en depression, men det gjorde DU! Du er MEGA SEJ!

En livsstilsændring tager tid, og når du endelig finder din egen balance, så giv lige dig selv et kæmpe high five. Der er ikke mange der kan finde deres balance på rekord tid. Når du finder din balance, skal du være stolt af dig selv. DU fandt den! DU er MEGA SEJ!

Hvad tænker du, om mine tanker??