Har du ikke taget på?

Har du ikke taget på? Skal du ikke tage dig sammen? SKAL DU IKKE FINDE DIG ET ANDET ERHVERV? Skal du ikke tabe dig? Ej, er dit hovede ikke blevet tykkere (?!)

Er spørgsmål, og kommentarer, jeg for nylig har fået kastet i hovedet. Nok fordi jeg arbejder med det erhverv, som jeg nu gør. Men jeg tager det personligt.

Jo. Jeg har taget på. 7 kilo faktisk. Det sidste års tid. Skal jeg tage mig sammen? Nej. Og jeg skal i hvert fald IKKE finde mig et andet erhverv. Skal jeg tabe mig? Muligvis. Men jeg har ikke travlt.

Den med erhvervet, gav mig lyst til at kaste en stol ind i væggen. Hvor UINTELLIGENT har man lov til at være. Og hvor dum har man lov til at være, egentligt.
Tænk at have så forvrænget et syn af denne her sundheds verden, at LIDT ekstra fedt på kroppen, kan få et andet menneske til at mene at jeg skal finde et andet erhverv. Jeg er målløs. Mildt sagt.

Jeg tænker lidt, at man har for lidt at gå op i, hvis man lægger mærke til hvor stort mit hovede er.

Kender i det det med at spise for meget, og bevæge sig for lidt? Det er lidt ligesom at bevæge sig for meget, og spise for lidt.

Det går ligesom begge veje. Og selvom jeg er uddannet kostvejleder, og har været i denne her til tider sindssyge branche, i knap 5 år. Så har jeg altså ikke helle for at holde min vægt, på et præcist tal året rundt. Jeg er så men også et menneske, der til tider skal tvinge sig selv op af sofaen, for at løbe en tur. Lige så vel som at jeg til tider ikke kan få mine løbesko hurtigt nok på. Kort sagt: Min kropsvægt, har intet at gøre med min evne til at vejlede folk til at få en sundere livsstil.

Balance. Det er noget jeg besidder. Og det går jeg meget op i at lære mine kunder, og mine klienter. Min balance kan også være ude at takt. Det har jeg aldrig lagt skjul på. Men det gør mig ikke til et ”dårligere” menneske, eller en dårlig vejleder. Tværtimod ved jeg hvad jeg snakker om, når jeg snakker om det.

Jeg er ikke blevet kaldt et dårligere menneske, fordi jeg har taget på. Men jeg føler mig som et dårligt menneske, når jeg får sådan noget kastet i hovedet. Især når vægten er noget jeg har kæmpet med HELE mit liv. Og det gør mig ked af det.

Da jeg var yngre, og vejede 45 kilo, løb 10 kilometer hver dag, spiste 900 kcal dagligt, og havde en spiseforstyrrelse, der var jeg for tynd. Hvilket jeg hele tiden fik af vide, af min familie og mine venner.

Nok er nok.

Jeg har ALTID været ærlig omkring mine svage øjeblikke i mit liv, lige så vel jeg er ærlig omkring mine høje øjeblikke. Og lige så grænseoverskridende nogle af mine indlæg og billeder er til tider. Lige så nervøs og nervepirrende det er at trykke ‘udgiv‘ på sådan et indlæg, så er det noget jeg elsker at dele med jer. Det lyder måske underligt, men det giver mig rigtig meget, at dele mig, med jer. Især fordi at jeg ved at jeg hjælper mange af jer, på forskellige aspekter af jeres liv.

Det er ikke fordi at jeg har svært ved at acceptere, at jeg har taget på. Fordi allerede da jeg havde taget 3-4 kilo på i vinters, jokede jeg med det, overfor mine venner, og min familie. Jeg er meget sarkastisk, og jeg har aldrig haft noget problem med at tage pis på mig selv. Dog til en vis grænse. Eksempelvis da jeg havde taget de 7 kilo på, havde jeg lidt svært ved at lyne min vinterjakke, som jeg har kunne lyne de sidste 5 år. Det grinte jeg selv meget af, og det gør jeg stadig. Jeg kan godt lyne den igen, men den er stadig strammere, end den plejer at være.

Så tænker i sikkert, at jeg sagtens burde kunne håndtere at folk påpeger ovennævnte spørgsmål. Jeg kan til en vis grænse også godt håndtere sådanne spørgsmål. Det har jeg lært med årene, efter jeg valgte at være så offentlig ud af til med mit liv. Men det er måden det bliver sagt på. Og så er det de ting der bliver sagt. Man behøver ikke være modbydelig. Har du ikke taget på, var egentligt mere en spydig kommentar, end et spørgsmål. DU har taget på.

 

Derfor har jeg valgt at dele min frustration, og min bitterhed med jer, omkring disse spørgsmål. Dette indlæg skal ikke ses som et ”se mig, ha’ ondt af mig’‘ indlæg. Se det som et indlæg der omhandler en helt normal pige, der har tabt sig, og taget et par kilo på igen. De kilo ville hun egentligt gerne tabe igen, men hun bevæger sig lige pt for lidt, og indtager nogle dage mere end hun forbrænder. Men hun tar’ kiloene som de kommer og går, fordi hun NÆGTER at være fanatisk. Lyder det bekendt, piger?

Lige så vel som i har ydret jeres mening omkring min krop, ytre jeg nu min mening omkring jeres kommentarer, og spørgsmål.

Den stramme jakke. Og kroppen. Jeg snakker om. Som I snakker om: