Efterladt efter selvmord – Del 1

Jeg tror aldrig, at jeg glemmer den aften. Den aften jeg lagde i en jumpsuit, sammen med en veninde, plaget af tømmermænd, med et overload af pommesfrittes og mayo, fra den nærmeste grill, hvor jeg oven i købet lige var blevet dumpet af en fyr, jeg havde set i noget tid. Jeg husker alt fra den aften i detaljer. Den aften, glemmer jeg aldrig. Fordi da klokken slog 21:00, ringede min mor til mig. Jeg boede på daværende tidspunkt i Kildebrønde, en lille landsby lidt udenfor Greve Strand. Jeg var lige flyttet dertil, for at starte på en frisk. Jeg havde boet der i knap 14 dage. Signalet var ekstremt dårligt, der hvor vi boede. Så, da min mor ringede, satte jeg min telefon på medhør, så jeg kunne gå rundt i værelset, og finde et sted med signal. Jeg nåede knap nok at rejse mig op, for at finde signal, i det jeg høre min mor græder. Jeg spørger hende, hvad der er sket, i det hun hulker ?Jeg synes at du skal komme hjem, Anne-Mette.? Dét var jeg helt uforstående overfor, i det jeg havde spurgt min far om jeg skulle komme hjem et par dage forinden, lige præcis fordi jeg vidste, at han var syg. Jeg fik dog besked på, at jeg skulle passe min skole. Jeg skulle bestemt ikke komme hjem.
Jeg spørger derfor flabet, hvorfor jeg skulle komme hjem. Hun svare ?Vi har ikke nogen far mere.? Min veninde begynder at græde. Jeg smider hurtigt røret på, i ren frustration. Jeg rejser mig op, og går udenfor. Min veninde og jeg, står begge to helt forvirret, og snakker om, hvad der mon er sket. Jeg var helt blank. Hvorfor jeg smed på, må have været en ren reaktion, på noget jeg i momentet, slet ikke kunne finde ud af, at forholde mig til.
Jeg husker at jeg sagde til min veninde ?Måske han har taget sit eget liv??
Men vi blev hurtigt enige om, at det ikke var en mulighed. Fordi sådan en ”mentalitet” havde han slet ikke. Der går noget tid, før jeg ringer min mor op, igen. I det jeg ringer hende op, er det første jeg spørger hende om, hvad der er sket med ham. Hun siger ?Han har hængt sig selv.? I det hun siger det, falder jeg sammen på jorden. Jeg kaster min telefon så langt væk jeg nu kan, og jeg skriger. Jeg skriger så højt jeg kan.