Kærestesorger

Photo credit: Hjerteknas (Instagram)

Jeg scrollede igennem mit feed på instagram sidst, i det jeg får øje på dette billede. Jeg følger hjerteknas på instagram, og er kæmpe fan af vedkommendes billeder. Især fordi jeg næsten altid kan relatere. Næsten. Og på et 5 sekunder blev jeg revet tilbage til dengang jeg var ulykkeligt forelsket. Forhelved. ?

Hvor er jeg dog glad for, at det er lang tid siden at jeg har været sådan rigtigt  heartbroken. Jeg troede ikke at der fandtes en værre smerte, end den jeg kæmpede med, efter min far døde. Man kan vel i princippet heller ikke læne disse to oplevelser, og følelser op af hinanden. Men at være ulykkeligt forelsket, gør bare ondt på en helt speciel måde. En anden måde. Vedkommende lever jo stadig. Herudover kan man danne sig tusinde tanker omkring hvad vedkommende tænker, og hvad vedkommende laver. Jeg var engang SÅ forelsket, at jeg sværgede på alt at jeg hellere vil have vedkommende som min kæreste resten af mit liv, end at få min far tilbage. Hvilket udelukkende blev sagt i momentet, men jeg mente det virkelig dengang. Det skal lige siges at det kun var 6 mdr efter min far var død. Det er helt sindssygt hvad kærlighed kan få en til. Især ulykkelig kærlighed. Sikkert også lykkelig kærlighed, men deeet er ikke min stærke side. Jeg har ingen ide om hvem jeg er, og hvad jeg har gang i, når jeg er forelsket. Den følelse overskygger alt. Det er som om at jeg lever i en helt anden verden. Min egen lille lyserøde verden. Hvilket faktisk skræmmer mig utrolig meget. Jeg er ikke god til faste forhold. Hvilket nok også forklare hvorfor jeg kun har haft en kæreste i løbet af min hidtil snart 26 år. Dét forhold gik også i stykker på rekord tid. Så, jeg tænker det må være et tegn. Ej. Men, jeg har virkelig svært ved at lukke en fyr sådan helt tæt ind. Fordi, ??hvad nu hvis.?? Det er jeg nok ikke ene om at tænke, og føle? Jeg kan ikke overskue hvis det går i stykker. Herudover har jeg også en tildens til at ødelægge det på forhånd, fordi jeg i sidste ende er skrækslagne for at blive såret. Det er faktisk ret irriterende til tider, især fordi det er jo virkelig skønt at have en så tæt på. Det føles jo fantastisk at være elsket af et andet menneske. Det er skønt at være forelsket, ingen tvivl dér. Men at være ulykkelig forelsket, føles fuldstændig forfærdeligt. Især når man som jeg, har en tildens til at ødelægge noget der i princippet kunne have været blevet til noget helt unikt. Jeg har virkelig svært ved at beskrive følelsen af ulykkelig kærlighed. Kan du beskrive den? 

Konklusion: ALL THE SINGLE LADIES ??