Pizzasnegle m. spinat

Jordbærsnurrer med chokolade

Indeholder reklame links. 

Mit første forsøg på at lave snurrer, DON’T JUDGE! Haha 😀
Ej, jeg synes de blev okay, altså udseendesmæssigt. Smagsmæssigt, er der intet at komme efter. Mums for dælen! 🙂

Du skal bruge (10-20 stk’s, kommer an på hvor tykke du laver dem:
25 g gær
300 g havregryn
200 g rugmel
100 g hvedemel
1 æg
50 g smør (eller olie)
2-3 dl skummetmælk
2 store spsk zero pure gold (eller brun farin)

Fyld:
2 store håndfuld jordbær
2 spsk zero pure gold (eller brun farin)
1 tsk vaniljepulver
1 spsk kartoffelmel
0,5-1 dl vand

Topping: 
30 g mørk chokolade

Fremgangsmåde:
– Varm mælk op til det er lunken, rør gør ud i mælken
– Smelt nu smør, og pisk det i mælken
– Tilsæt nu ægget
– Pisk det hele godt sammen
– Tilsæt nu havregryn, rør det godt rundt
– Tilsæt nu lidt efter lidt både hvede og rugmel
– Ælt det nu godt sammen til en stor klump
– Lad det stå og hæve et lunt sted, i 60 min
– Imens det hæver, laver du fyldet
– Blend jordbær, vaniljepulver zero pure gold indtil det har samme konsistens som jordbærsauce
– Når du har blendet det, hælder du det op i en gryde, og lader det koge stille og roligt op
– Hæld nu kartoffelmel og vand i et glas, rør det hurtigt op med en gaffel indtil det ikke klumper mere
– Hæld det nu op lidt efter lidt i gryden, under omrøring
– Når du har gjort det, stilles det til afkøling
– Når dejen har hævet færdig, drysser du lidt mel ud på bordet
– Rul nu dejen ud med en kagerulle i en firkant, ca 1 cm tyk
– Når du har gjort det, fordeler du den afkølede jordbær blanding derpå
– Fold nu dejen sammen på midten
– Skær nu  dejen i strimler, ca 4 cm tykke
– Skær nu strimlerne næsten helt op på midten
– Flet nu strimlerne sammen
– Fold strimlerne sammen til en snurre
– Bages ved 180 grader i 20-25 minutter
– Smelt mørk chokolade, og fordel udover snurrerne, når de er færdige
– Servers lune, eventuelt med en klat creme fraiche til

HVIS den måde jeg har forklaret ”snurringen” på er for svær at forstå. Jeg synes det er svært at forklare på skrift, så er fuldt ud forståelig overfor hvis I ikke forstår. Haha! Men så google kanelsnurre, så kommer fremgangsmåde på video frem. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pizzasnegle m. spinat