Helt stille med foldet hænder

Det du sagde gav ikke altid mening, men nu ser jeg en mening når jeg sidder her alene. En rigtig kæmper, en mand der kun vil bryde fri, selvom han var bundet til lænker. Du betyder det hele for mig, mine venner vidste hvem du var, selvom ingen af dem kendte dig. Søvnløse nætter der forsætter, kan stadig ik forstå du ikke er her længere, jeg tror du har det godt, død, Gud han er med dig. Man ved først hvad man har den dag det forsvinder, kan stadig ik tro på du ik er her længere. Du skal vide jeg er stolt af at kan kunne kalde dig min far, men du havde det svært og har derfor gjort som du har gjort. Jeg stod stille op af døren, jeg fik fortalt jeg ikke måtte blive bange, men det var efter alt den medicin, du ville ikke længere hænge sammen. Døren åbner sig, verden forsvinder under mig, jeg ser du ligger der helt stille med foldet hænder. Jeg tar din hånd, i et fortabt håb om du kæmpede for at holde. Jeg kigger ned på dig med et bange blik, det var den sidste dag sammen, vi fik. Et eller andet sted håber jeg du kigger med, hvis du stod her vil du mon være stolt? Du siger altid det nok skal gå, du var en af de eneste jeg stolede på, en af de eneste der havde min tiltro. Jeg kan ik finde ud af mig selv, ville ønske du var her til at hjælpe. Du skrev du elskede mig i dit brev, 3 ord jeg gentager for mig selv, i håb om jeg finder mening med hvorfor du ikke blev. Jeg elsker dig, jeg ved jeg ikke sagde det ofte nok, en af de ting jeg ikke kan tilgive mig selv for.#Prelle 
https://www.facebook.com/Prelleofficel?fref=ts