Angst og transport

Jeg har gjort noget sindssygt i dag. Jeg har gjort noget, som jeg ikke har bevæget mig hen imod at gøre i 6 år.

Jeg har ikke taget et tog siden jeg for 6 år siden tog toget hjem, for at bisætte min far. Alt dét der har foregået udenbys, har foregået med en høj promille, ellers ikke.

Jeg har meldt fra til så ufatteligt meget, jeg i starten har sagt ja til at deltage i. Alt fra fødselsdage, barnedåb, babyshower, events, møder m.m.

Som I ved, så er jeg startet hos en vanvittigt dygtig psykoterapeut. Hun har selv haft angst i, hold fast… 14 år! Hun ved om nogen hvordan dét er. Hun er dagen i dag angst freaking fri. Ja. Det kan altså lade sig gøre.

‘’Du er ikke angst, du har angst.’’

Jeg skal til en konference i Aarhus D. 9 oktober, det havde jeg for bare 1 år siden sagt ja til, men meldt fra i sidste øjeblik. Det er jeg færdig med. Det SKAL jeg være færdig med. Fandme ja jeg skal afsted denne her gang.

I dag tog jeg TOGET til Kolding, hvor min terapeut samlede mig op, så kørte vi sammen til AARHUS, og så tog jeg TOGET hjem igen fra Kolding. Jeg fik det mest ubehagelige panik anfald allerede da vi ramte Vejle. Hun stoppede bilen. Jeg gik ud, og jeg græd. Jeg havde det elendigt.

Men vi forsatte. Inden jeg så mig om, så var vi i Aarhus. Hun er simpelthen så dygtig!!

Jeg har det stadig svært ved at noget så banalt, kan være så stor en byrde. Især når man aldrig har været begrænset på den front før. Jeg har som nævnt mange gange, altid taget en bus, et tog, eller været passager i en bil, uden problemer. Det er jo en kæmpe begrænsning, ikke at ‘’kunne’’. Som jeg har sagt til min terapeut: Det er lige før jeg vil ønske jeg altid havde haft det sådan her, fordi så vidste jeg ikke hvad jeg gik glip af.

Jeg har det for vildt over mig selv lige nu. Det har jeg lært at man godt må have, når man gør noget godt for sig selv. Jeg er max klar til den konference i Aarhus nu!

1-0 til mig man! Fuck angst. 🕺🏻

Min terapeut Lene og jeg, foran en tankstation i Aarhus.

www.leneikolding.dk